Diabetisk retinopati er en øjensygdom, forårsaget af høje blodsukker værdier over en længere periode, der kan give nedsat blodforsyning og blødninger i de blodkar der forsyner øjets nethinde. Den nedsatte blodforsyning og blødninger på øjets nethinde mærkes oftest ikke i starten, og bemærkes først ved pludseligt svært synsnedsættelse, som på sigt i værste tilfælde, kan føre til blindhed. Det er derfor vigtigt, at personer med diabetes, regelmæssigt får deres øjne undersøgt, således diabetisk retinopati kan opspores og behandles i tide. Når man screener for diabetisk retinopati, vurderer man øjenbillederne i henhold til International Clinical Diabetes Retinopati Disease Severity Scale (ICDR), der klassificerer billederne fra Grad 0 til Grad 4, hvor Grad 4 er det værste tilfælde.