MODY

MODY er en form for diabetes, som skyldes ændringer i et gen. Man regner med at mellem 10-15 % af diabetespatienter i Grønland har MODY.

MODY er en engelsk forkortelse af ’Maturity-Onset Diabetes of the Young’. Sygdommen opstår hos de fleste inden personen fylder 25 år.

Forskellige typer MODY
Der findes 14 forskellige typer af MODY. Der hvor ændringen i genet er placeret, bestemmer hvilken type MODY man har. MODY3 (ændring i HNF1a-genet) er den mest udbredte MODY type i Grønland.
Ved de fleste typer MODY, er kroppen i stand til at producere insulin, men den producerer ikke nok.

Arvelighed
MODY er meget arvelig. Halvdelen af de børn, som har en forælder eller søskende med MODY, vil også udvikle sygdommen. Man kan også godt få MODY, selvom ingen i familien har fået diagnosen.

Hvordan stilles diagnosen? Du får taget en blodprøve hvor dit langtidsblodsukker bliver målt.

Hvilke følgesygdomme er de hyppigste ved MODY? Hvis dit blodsukker er for højt i en længere periode, kan dine nerver og blodkar tage skade. Dette kan resultere i synsproblemer, skader på nyrerne, nedsat følesans og dårlig blodcirkulation med øget risiko for blodpropper i hjerne og hjerte.

Hvad kan du selv gøre? Rygning øger risikoen for følgesygdomme. Fysisk aktivitet har stor effekt på reguleringen af blodsukkeret og bidrager til at beskytte mod komplikationer.

Hvad er den medicinske behandling? Behandlingen afhænger af hvilken type MODY man har. Derfor er det vigtigt, at man bliver gentestet, så den rigtige behandling igangsættes.

Diabetes status: Det er meget individuelt, hvor ofte din diabetes skal kontrolleres, men mindst 1 gang om året. Blodprøve, urinprøve og blodtryk skal kontrolleres hvert år. Herudover tilbydes en fodundersøgelse årligt samt øjenundersøgelse ca. hvert 2. år. Kontrollerne kan forhindre din diabetes i at blive forværret, og kan være med til at undgå eller udskyde komplikationer.