airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Type 1 diabetes

Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, hvor de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin, bliver ødelagt. Type 1-diabetes opstår ofte pludseligt.  <100 har type 1-diabetes i Grønland.

Hvad skyldes diabetes? Hos raske personer producerer bugspytkirtlen insulin, som er et hormon. Insulin hjælper med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor det omsættes til energi. Når man har type 1-diabetes stopper kroppen med at producere insulin. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker udvikler type 1-diabetes, men arvelige forhold er medvirkende.

Hvem skal undersøges? Det er en god ide at blive undersøgt for diabetes, hvis du har symptomer som: træthed, vægttab, tørst, kvalme, hyppige vandladninger, hyppige infektioner, føleforstyrrelser og synsforstyrrelser. Symptomerne skyldes at blodsukkeret i kroppen er for højt.

Hvordan stilles diagnosen? Du får taget en blodprøve hvor dit langtidsblodsukker bliver målt.

Hvilke følgesygdomme er de hyppigste ved type 1-diabetes? Hvis dit blodsukker er for højt i en længere periode, kan dine nerver og blodkar tage skade. Dette kan resultere i synsproblemer, skader på nyrerne, nedsat følesans og dårlig blodcirkulation med øget risiko for blodpropper i hjerne og hjerte.

Hvad kan du selv gøre? Type 1-diabetes kræver behandling med insulin. Rygning øger risikoen for følgesygdomme. Fysisk aktivitet har stor effekt på reguleringen af blodsukkeret og bidrager til at beskytte mod komplikationer. Det er ofte lettere at kontrollere diabetes med en sund livsstil.

Hvad er den medicinske behandling?
Den primære behandling af type 1-diabetes er insulin i form af langsomtvirkende insulin i kombination med hurtigtvirkende insulin til måltiderne. Behovet for insulin er forskelligt fra person til person og afhænger af, hvad man spiser, hvordan man har det, og hvor meget man bevæger sig.

Diabetes status: Det er meget individuelt, hvor ofte din diabetes skal kontrolleres, men typisk 3-4 gange om året hvor der måles langtidsblodsukker (HbA1). I Grønland får alle personer med type 1 diabetes tilbud om en glukosesensor der måler blodglukose døgnet igennem og kan alarmere i tilfælde af for højt- eller lavt blodsukker. 
Nyrer, blodtryk og fødder skal undersøges hvert år. Herudover tilbydes en øjenundersøgelse ca. hvert 2. år. Kontrollerne kan forhindre din diabetes i at blive forværret, og kan være med til at undgå eller udskyde komplikationer.