I det følgende afsnit kan du læse om, hvilke forandringer der sker i kroppen, når du har diabetes. Du vil få indblik i, hvordan kroppen omsætter det, du spiser og drikker og se, hvor vigtigt det er at holde fast i de livsstilsændringer, der er forudsætningen for, at du kan styre din diabetes.
Diabetes har indflydelse på kroppens funktioner.
Kend dine nøgletal
Mange med type 2-diabetes har også problemer med forhøjet blodtryk og andre sundhedsforhold. Derfor tilbydes du løbende kontrol, så du og din behandler kan følge og justere behandlingen løbende.
Hold øje med:
- Langtidsblodsukker
- Blodtryk
Screening for følgesygdomme
Desuden skal du regelmæssigt have tjekket urinen for protein, ligesom du skal have tjekket dine øjne, fødder, nyrer og vægt. Forhøjede værdier af blodsukker, blodtryk og kolesterol er tre af de største risici, der er forbundet med type 2-diabetes. Årsagen er, at der kommer skade på karvæggene, der medfører åreforkalkning i vævene. Fedtet fra blodbanen lejrer sig som nogle hårde plamager i karvæggene og medfører, at kredsløbet bliver dårligere.
Du kan læse mere om følgesygdomme her, hvis du gerne vil vide, hvordan du undgår eller udsætter de direkte symptomer af diabetes (træthed, energiløshed, infektioner, vandladningssymptomer) og følgesygdomme, der rammer hjerte, kar, fødder, nyrer og øjne).
Diabetes, blodsukker og insulin
For at forstå hvad diabetes er, og hvad sygdommen gør ved din krop, skal du vide,
hvad blodsukker og insulin er.
Når du spiser, nedbryder kroppen maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet – blodsukker. Disse sukkerstoffer skal nu fra blodbanen og ind i cellerne i kroppens væv for at give dig energi, så din krop kan fungere. Ligesom benzin skal fra bilens tank til motoren for at få bilen til at køre.
Nøglen til dørene ind til kroppens celler – er insulin.
Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen.
Det er bugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gør den, når dit blodsukker stiger – altså når du spiser og drikker.
Insulinet sendes rundt til alle kroppens væv og binder sig til celleoverfladerne. Her bliver insulinet den vigtige nøgle, der åbner døren, der går mellem blodbanen og vævene. Insulinet låser altså dørene op og hjælper sukkerstofferne med at komme fra blodbanen og ind i vævene. Går døren ikke op, bliver dit blodsukker alt for højt.
Og det er netop problemet hos personer med type 2-diabetes. Her formår kroppen ikke at udnytte insulinet så godt som ellers, og den producerer måske heller ikke nok insulin i forhold til kroppens behov. Derfor forbliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi. Der er simpelthen ikke nok nøgler, eller de virker ikke som de skal, så dørene mellem blodbanen og vævene forbliver lukkede – og dit blodsukker bliver alt for højt.
Veltrænet muskelvæv har meget høj følsomhed for insulin – dvs. insulinet virker godt, hvis du er i god form. Utrænet muskelvæv har lavere følsomhed, dvs. insulinet virker dårligt, hvis du er overvægtig eller i dårlig form.
Dette forklarer, hvordan du med fysisk aktivitet kan sænke indholdet af sukkeret i blodet. Hvis du så endvidere formår at tabe dig via en fornuftig kost, kombineret med daglig fysisk aktivitet, kan du reducere mængden af fedtvæv – og sænke din blodsukkerkoncentration yderligere.
Forhøjet blodsukker er en risikofaktor, fordi for høje blodsukre på kortere og på længere sigt har en skadelig virkning i kroppen. Både på de små blodkar i øjne og nyrer samt på de store kar i kroppen.
Som du kan læse tidligere i dette kapitel, bruger din krop sukkerstofferne i dit blod til at fremstille energi til cellernes drift, så de kan danne nye celler, lave hormoner, enzymer og meget mere. Men som du også har læst, kan sukkerstofferne fra mad og drikkevarer have svært ved at komme ind i kroppens celler, når du har diabetes. De bliver i stedet i større eller mindre omfang ude i blodet.
Når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der sukker i urinen.
De fleste mennesker med type 2-diabetes oplever for høje blodsukkerværdier, mens lave blodsukkerværdier er mere sjældne.
Lave blodsukkerværdier kan dog forekomme, hvis du f.eks. drikker alkohol sammen med nogle typer af blodsukkersænkende tabletter og insulin.
Det er målet for din behandling at holde blodsukkeret så tæt på det normale som muligt. Dit blodsukker må derfor helst ikke på noget tidspunkt af døgnet overskride 10 mmol/l.
Når det gælder langtidsmålingen (HbA1c), der viser gennemsnittet af dit blodsukker igennem en længere periode, er det optimalt, at værdien ligger mellem 48-58 mmol/ mol (6,5-7,5 %).
Når du skal holde dit blodsukker nede, handler først og fremmest om at spise sundt og være fysisk aktiv og spise fornuftigt.
Du vil muligvis opleve, at det kan være svært at nå ned på normale værdier for blodsukkeret, selvom du ændrer livsstil og får medicin for blodsukkeret. I disse situationer er det en god idé, at du sammen med din behandler sætter dig et mål, som er muligt for dig.
Dit hjerte pumper blod rundt i kroppen. Blodet forsyner alle organer med ilt og næring. Det er nødvendigt med et vist blodtryk for at få blodet til at løbe rundt, men et for højt blodtryk skader blodkarrene.
For mennesker med type 2-diabetes er det ekstra vigtigt, at blodtrykket er lavt. Stiger blodtrykket over en periode, er der en risiko for skader på de små kar i øjne og nyrer samt åreforkalkning i de store blodkar. Med fysisk aktivitet, vægttab, begrænset indtag af alkohol, salt og lakrids kan du opnå lavere blodtryk. Ofte er det nødvendigt at supplere med blodtryksnedsættende medicin.
I praksis kan det være svært at få blodtrykket helt på plads, selv hvis det behandles med 3 - 5 forskellige tabletter på en gang.
Det er en god idé, hvis du sammen med din behandler vurderer, hvad der er bedst og mest realistisk for dig, når det gælder dit blodtryk. Det er bedst at måle blodtrykket hjemme hos dig selv over flere dage. Det kaldes hjemmeblodtryk.
Blodtryk
Når du får dit blodtryk målt, kigger lægen på to forskellige værdier, der typisk bliver skrevet 130*/80**
* Det højeste kaldes det systoliske blodtryk. det fortæller om blodtrykket i de store blodårer, når hjertet trækker sig sammen
** Det laveste kaldes det diastoliske blodtryk. det fortæller om blodtrykket i de store blodårer, når hjertet slapper af mellem to slag og fyldes med blod
Husk at du mindst én gang årligt skal have målt hjemmeblodtryk.
En god huskeregel er at gøre det omkring din fødselsdag.
Alle med type 2-diabetes tilbydes behandling med statiner (kolesterolnedsættende medicin) for at forebygge åreforkalkning. Et højt kolesteroltal har på længere sigt en skadelig virkning på blodkarrene. Kolesterolet trænger ud i karvæggen, hvor det kan aflejre sig som stive plamager (forkalkninger).
Kolesterolerne hører til den stofgruppe, der kaldes lipider (fedtstoffer). De almindeligt omtalte lipider er kolesterolerne og triglyceriderne.
Kroppen producerer selv kolesteroler. Men du får også kolesterol fra det fedt, du får gennem maden. Det er ikke nødvendigt med kolesterolfri kost, men med kost som har et lavt indhold af mættet fedt (mættet/animalsk fedt stammer fra fede mælkeprodukter f.eks. smør samt kød og stegemargarine).
Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil, men også af alder og køn.