SPIS VARIERET - det første og vigtigste råd
- Spis varieret så din krop får alle de næringsstoffer, den har brug for.
SPIS GRØNLANDSKE FØDEVARER; ofte fisk og fiskepålæg
- Vælg fisk, du kan lide.
- Følg årets gang og skift mellem hav- og landdyr.
- Brug landets bær og grøntsager.
- Spis to fiskemåltider om ugen.
- Spis fiskepålæg på rugbrød (f.eks. marinerede sild, makrel i tomat, gravad laks og torskerogn).
SPIS FRUGT OG GRØNTSAGER hver dag
- Brug frugt og grønt som mellemmåltider og snacks.
- Spis flere grøntsager og mindre ris og pasta til aftensmad.
- Gør det til en regel altid at få grøntsager til den varme mad.
- Skræl gulerødder hver morgen og spis dem som snacks i løbet af dagen.
- Frugt og grønt fra frost er lige så godt som det friske.
SPIS GROFT brød og gryn hver dag, ofte kartofler, ris eller pasta
- Vælg brune eller parboiled ris i stedet for hvide, polerede ris.
- Vælg fuldkornspasta i stedet for alm. pasta.
- Vælg kogte eller bagte kartofler i stedet for friturestegte pommes frites.
- Vælg fuldkornsbrød.
- Vælg morgenmadsprodukter med lavt indhold af sukker og højt indhold af fiber og fuldkorn, f.eks. havregryn.
SPIS FEDT med omtanke
- Vælg fødevarer med lavere fedtindhold.
- Brug mindre smør, blandingsprodukter, olie, margarine og fløde.
- Vælg mælk, ost, kød og pålæg med lavt fedtindhold.
SPIS MINDRE sukker, slik, chips og kager
- Erstat så vidt muligt sukker, sukkerholdig slik og kage med grøntsager og frugt.
- Tænk på sodavand, slik og kager som “sjælden- mad”, ikke “hverdagsmad”. Ind- før en ugentlig slik- og kagedag.
- Erstat sukkerholdig med light sodavand, hvis du ikke kan undvære smagen.
- Køb og servér mindre portionsstørrelser.
- Drik kaffe og the uden eller med mindre sukker.
- Spar på saltet.
DRIK VAND – drik mindre saft og sodavand
- Drik vand flere gange om dagen.
- Fyld en flaske med vand og stil den i køleskabet.
- Tilsæt f.eks. kvan, citron- eller agurkeskiver for at give smag og pynt.
- Begræns alle drikkevarer, der indeholder kalorier.
- Light sodavand og light saftevand er o.k. som små skridt væk fra sukkerholdige læskedrikke.
SPIS OFTE, men ikke for meget
- Husk at alt hvad du spiser og drikker er energi, så vær opmærksom på mængderne.
VÆR I BEVÆGELSE mindst en time om dagen
- Benyt dig af aktiv transport, som f.eks. cykling og gang. Vælg en aktivitetsform, du kan lide.
- Vær mere aktiv, når du arbejder, holder fri og er sammen med din familie – tag trappen, rejs dig ofte, gå tur i pausen.
- Vær aktiv mindst 60 minutter om dagen for sundhedens skyld, men mindre hjælper også.
TÆNK OVER hvad du spiser
- Dine madvaner starter ved indkøbene, så køb sundt ind.
- Lav mad sammen med dine børn.
- Gør aftensmaden til familiens samlingspunkt.