airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Brugerpanel

Vil du være med i vores brugerpanel?  

Tilmeld dig her!
I SDCG ønsker vi, at vores indsatser og behandling skal tage udgangspunkt i ønsker og behov fra personer med livsstilssygdomme, pårørende eller personer der på anden måde er i berøring med livsstilssygdomme. Derfor har SDCG etableret et landsdækkende brugerpanel.

 

I SDCG beskæftiger vi os mest med de tre sygdomme diabetes, KOL og hypertension. For at kunne videreudvikle vores arbejde bedst muligt har vi brug for erfaringer, viden og inspiration fra dig, som har en af ovenstående sygdomme helt tæt inde på livet.
Om brugerpanelet
Du kan blive en del af vores brugerpanel hvis du har lyst til at dele dine inputs og erfaringer med livsstilssygdomme. Du kan fx være med i brugerpanelet hvis du:
  • selv har diabetes, KOL eller hypertension
  • er pårørende til en person med diabetes, KOL eller hypertension
  • er sundhedsprofessionel og har berøring med sygdommene diabetes, KOL eller hypertension
Som deltager i brugerpanelet, vælger du selv, hvilke aktiviteter du ønsker at deltage i. Når du melder dig til, spørger vi dig hvilke emner, der har din interesse. Når du deltager i brugerpanelet vil det typisk foregå gennem interviews, spørgeskemaer, møder eller workshop.
Emnerne kan spænde bredt. Det kan både være helt konkrete emner, indsatser eller behandlingstilbud, som vi arbejder med i SDCG, og det kan være udvikling eller evaluering af projekter og tilbud til personer med diabetes, KOL eller hypertension.
Du kan fx levere inputs til:
  • Vores behandling
  • Hvordan vi organiserer os, fx hvordan du kommer i kontakt med os
  • Ønsker om kurser og uddannelse indenfor vores sygdomsområder
  • Vores forskningsprojekter
  • Hvordan Steno Diabetes Center Grønland bidrager til at forebygge livsstilssygdomme
  • Hvordan vi samarbejder (hvis du er ansat i sundhedsvæsenet)
 
Hvad kræver det at være med?
Du behøver ingen særlige forudsætninger for at være med i brugerpanelet. Du kan altid sige nej til at deltage i en aktivitet, og du kan altid bede om at blive meldt ud af brugerpanelet.

 

Tilmelding til brugerpanelet
Du kan hurtigt melde dig til vores brugerpanel. Klik her og udfyld formularen.

 

Datasikkerhed
Bag vores brugerpanel står SDCG, som er en del af Det Grønlandske Sundhedsvæsen. I SDCG overholder vi alle regler for behandling og opbevaring af dine personoplysninger. Dine svar behandles og opbevares fortroligt. Vi videregiver ikke dine persondata og kontaktoplysninger til andre, og oplysninger fra aktiviteter i brugerpanelet, kommer ikke til at stå i din journal.
Når du tilmelder dig vores brugerpanel, giver du samtidig samtykke til, at vi må skrive til dig på den mailadresse, som du oplyser ved tilmeldingen. De spørgsmål du svarer på ved tilmeldingen opbevarer vi sikkert og fortroligt.

 

Afmelding
Du kan altid kontakte os på sund@peqqik.gl og skrive, at du ønsker at blive udmeldt af brugerpanelet