Langt de fleste borgere i Grønland bruger sundhedsvæsenet flere gange årligt. Ny undersøgelse foretaget af læge Sofia Botvid har sammen med forskere ved Steno Diabetes Center Grønland og Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk undersøgt brugen af det primære sundhedsvæsen. Omkring 85% af alle borgere i Grønland har modtaget mindst én sundhedskonsultation i løbet af et år, hvilket minder om forholdene i de øvrige nordiske lande.
I 2021 blev der således ydet 335.494 konsultationer i den primære del af Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Kvindelige patienter/borgere, står for 62% af kontakterne med sundhedsæsenet. Det vil sige, at kvinder oftere er i kontakt med sundhedsvæsenet.. I Nuuk var telefonkonsultation den hyppigste form for konsultation og tegnede sig for hele 44% af alle konsultationer efterfulgt af 32% med personligt fremmøde, mens mail, video og administrative konsultationer udgjorde resten. Udenfor Nuuk var hovedparten, 49%, af alle kontakter konsultationer med personligt fremmøde. Konsultationerne handlede oftest om almene helbredsproblemer, efterfulgt af muskel- og ledgener samt hudsygdomme.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen har som mål at udbyde sundhedspleje af høj kvalitet til alle borgere uanset alder og bopæl. Dette mål udfordres af de enorme geografiske afstande, mangel på sundhedspersonale og andre ressourcer med mere. Samtidig udgør udgifterne til sundhedsvæsenet en meget stor post på finansloven. Det er derfor vigtigt at kende brugen af sundhedsvæsenet for at sikre en effektiv og funktionel primærsektor, der er tilgængelig for borgerne. Formålet med dette studie var at beskrive brugen af sundhedsvæsenets primærsektor i løbet af et år, ud fra køn, alder, konsultationsform og bosted. Hele undersøgelsen kan findes her.
”Resultaterne viser, at langt de fleste borger i Grønland bruger det primære sundhedsvæsen i stor stil og at der leveres et meget stort antal konsultationer i hele Grønland”, udtaler professor Michael Lynge Pedersen, som til daglig leder Steno Diabetes Center Grønland. ”Det er samtidig vigtigt at vi bruger denne viden til at reflektere over potentielle forbedringsmuligheder. Eksempelvis kunne brugen af videokonsultationer godt styrkes”, slutter han.