Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme i hjerte og kredsløb skyldes åreforkalkning, hvorved blodårerne for- snævres.

Åreforkalkning ses hyppigere og er mere alvorlig hos mennesker med diabetes end hos mennesker, der ikke har diabetes. Desuden ændres karvæggene over tid ved diabetes. Det har betydning for hjertets og blodkarrenes funktioner.

I hjertet kan åreforkalkningen ramme kranspulsårerne og medføre, at der kommer nedsat iltforsyning til hjertemusklen. Symptomerne er typisk brystsmerter, når du anstrenger dig (angina pectoris). Andre symptomer som åndenød og træthed kan også ses.

Hjertemuskulaturen kan eventuelt svækkes, så der opstår hjerteflimmer og uregelmæssig hjerterytme. Svækkelse af hjertemuskulaturen vil kunne medføre nedsat pumpekraft med åndenød og vand i kroppen til følge.

Ved åreforkalkning er der risiko for blodpropper, som kan ramme hjertet eller hjernen og medføre invaliditet og død. Åreforkalkning vil også kunne medføre dårligt blodomløb i fødder og ben. Symptomerne er typisk smerter i benene under gang.

Er du ryger, skal du være opmærksom på, at et rygestop er det allervigtigste træk i forhold til at forebygge hjerte-kar-lidelser.

Højt blodsukker kan føre til nervebetændelse. Det kan føre til, at du ikke kan mærke tryk og varme-/kuldepåvirkninger. Og det kan betyde, at du får sår på dine fødder. For højt blodsukker er også med til at forsinke sårheling, hvis du får et sår. Dårligt kredsløb kan yderligere forværre sårhelingen.

Reagér på fodsår med det samme
De fleste mennesker får livet igennem nogle skrammer, vabler og sår på fødderne. Men hvis du har diabetes, er det ekstra vigtigt, at du reagerer med det samme.
Fodsårene kan opstå rundt på hele foden, men kommer oftest under foden, på tæerne, mellem tæerne eller på hælen. De behøver ikke at se ud af ret meget. Det kan være små skrammer, vabler eller sår, der fremstår røde, gule eller sorte.

Husk:

• At se på dine fødder hver dag - også under fødderne
• Straks at kontakte din behandler, hvis du har trykmærker, sår eller lignende
• At vaske dine fødder kortvarigt og undgå langvarige fodbade
• At tørre dine fødder grundigt (også mellem tæerne), når du har vasket dem
• At bruge sko, der ikke klemmer
• At skifte strømper hver dag
• At få fødderne tjekket jævnligt hos din behandler

Sådan opstår såret
De fleste fodsår hos personer med diabetes skyldes tryk fra fodtøj, fordi fodtøjet ikke er tilpasset foden godt nok. Fodtøjet bør f.eks. tilpasses, hvis du har en hammertå eller en stiv tå.

Foden kan også være lidt deform på grund af nervebetændelse (neuropati). Nervebetændelsen svækker følesansen i fødderne, så du får sværere ved at mærke tryk, varme og kulde. Eller fodens væv og led kan være stive som følge af bindevævsforandringer.

De to følgesygdomme til diabetes, bindevævsforandringer og nervebetændelse, er altså ikke den direkte årsag til sårene. Men nervebetændelse giver en følelsesløshed i foden, der gør det sværere at opdage tryk og dermed få noget gjort ved de dårlige fødder, inden sårene udvikler sig.

Dårligt kredsløb som følge af åreforkalkning kan være en anden følgesygdom til din diabetes, som kan give sår på fødder og ben. Der kommer nemlig så lidt blod til foden, at noget af vævet i foden dør, og der opstår sår. Disse sår er ofte sorte.

Endnu en grund til, at du skal tage fodsår alvorligt, er den øgede tilbøjelighed til betændelse, der er en følge af diabetes. Ofte bliver betændelsen meget voldsom, fordi dit immunforsvar er nedsat.

Får du et fodsår, er det vigtigt, at du søger hjælp hos din behandler. Det skal helst være senest dagen efter, at du har opdaget såret.

Både mænd og kvinder kan opleve seksuelle problemer som følge af diabetes.

Har du en kronisk sygdom som diabetes, kan du ofte føle et manglende overskud. Tanker om sygdommen kan være udmattende, og højt blodsukker kan gøre dig træt. Derfor kan der opstå sexologiske problemer i form af manglende lyst, manglende tid, stress, eventuelle psykiske problemer eller problemer i parforholdet. Lyst til seksuelt samvær kræver for de fleste et vist overskud.

Problemerne kan også være fysisk betingede og følger af din diabetes. Desuden har rygning, overvægt, for lidt motion og stress stor betydning især for mænd ift. impotens.

For både mænd og kvinder gælder det, at samtaler og fysiske undersøgelser kan hjælpe til at afdække, om problemerne er fysiske eller psykiske – kroniske eller forbigående.

Seksuelle problemer hos kvinder
For kvinder er symptomerne ofte nedsat lyst, tørhed i skeden, smerter ved samleje og nedsat mulighed for orgasme. Disse symptomer kan lindres ved behandling.

Personer med diabetes har en højere risiko for at få infektioner. Mange kvinder med diabetes oplever hyppige svampeinfektioner i skeden. Det kan give kløe og smerter ved samleje og lægge en dæmper på lysten til sex.

Kvinder med diabetes kan have problemer med ikke at kunne blive fugtige nok i skeden, selvom de føler sig seksuelt ophidsede. Sandsynligvis skyldes dette skader i blodkar og nerver.

Hos kvinder, der er i overgangsalderen, kan tørhed i skeden behandles med kvindelige kønshormoner. Det sker enten som stikpille eller hormontabletter. Du kan desuden anvende glidecreme ved samleje.

Generelt har en god blodsukkerregulering en positiv effekt på seksuelle problemer. Det forebygger både svampeinfektioner og skader på blodkar og nerver.

Seksuelle problemer hos mænd
Rejsningsproblemer, som også kaldes impotens, er et problem hos mange mænd med diabetes – og er den hyppigst forekommende seksuelle følgesygdom til diabetes.

Problemet ses hyppigere, jo ældre man er. Der er også en sammenhæng mellem impotens og hvor længe, man har haft diabetes. Generelt oplever mænd med diabetes impotens ca. 10 år tidligere end mænd uden diabetes. Problemet kan både have fysiske eller psykiske årsager.

Mere end halvdelen af mænd med impotens kan hjælpes. Der findes i dag receptpligtig medicin, der kan fremme rejsningen. Tal med din behandler, hvis du har problemet.

Tobak og alkohol
Tobaksrygning, overdreven alkoholindtagelse og hash har alle en negativ effekt på den seksuelle formåen. Tobaksrygning forværrer problemet på grund af nikotinets direkte karsammentrækkende effekt, der sænker blodtilstrømningen til dine kønsdele. Risikoen for åreforkalkning fordobles ved rygning. En rejsning kræver, at blodårerne og nervebanerne fungerer, som de skal.

Dårlig diabetesregulering
Længerevarende, dårlig diabetesregulering nedsætter både lysten og evnen til at opnå rejsning – det sidste formentlig på grund af en negativ påvirkning af nerver og blodårer til områder i og omkring penis. Ved åreforkalkning opstår der rejsningsproblemer, fordi der ikke tilføres nok blod til penis.

Medicin
Forskellige former for medicin kan give rejsningsproblemer. Tal med din behandler om problemet.

Psykiske forhold
Psykiske forhold som lyst spiller også en afgørende rolle for rejsning. Man skal have lidt af rejsningsproblemer i længere tid, flere uger eller måneder, før man bruger udtrykket impotens. Grunden er, at mange mænd oplever perioder i deres liv, hvor deres seksuelle formåen er nedsat – for det meste af psykiske årsager.

Det er derfor vigtigt, at man ikke lader sig slå ud af et enkelt eller få mislykkede forsøg på samleje. Hvis man gør det, kan man komme ind i en ond cirkel med præstationsangst eller psykiske problemer.

Når du har diabetes har du større risiko for at få en depression end mennesker, der ikke har diabetes. Årsagen til dette kendes ikke fuldstændig. Men det er et faktum, at folk med kroniske sygdomme lettere får depressioner end andre.

Symptomer
Depression kan vise sig på flere måder. Træthed kan være et fremtrædende symp- tom. Du føler måske ikke, du har kræfter til at klare hverdagen og har ikke lyst til at beskæftige dig med ting, du normalt holder af (lytte til musik, se tv, strikke osv.) Du kan også opleve et ændret søvnmønster – enten som stigende søvnbehov eller modsat, at søvnen bliver let og overfladisk med mange vågne perioder om natten.

Symptomer:
• Nedtrykthed (følelse af håbløshed, modløshed og triste tanker eller helt tom)
• Manglende interesse eller glæde ved ting, du normalt holder af (meningsløs- hed)
• Træthed
• Ingen kræfter til at klare hverdagen
• Ændret søvnmønster (nogle sover konstant, andre har svært ved at sove)
• Selvbebrejdelse og skyldfølelse

Diabetisk nyresygdom er en følgesygdom til diabetes, der svækker nyrerne. Risikoen for diabetisk nyresygdom stiger, jo længere du har haft diabetes. En dårligt reguleret diabetes med højt blodsukker og højt blodtryk er desuden en væsentlig faktor. Symptomerne på nyresygdom er i starten meget svage. De kan vise sig som øgede urinmængder, vand i kroppen og træthed.

Diabetisk nyresygdom
Nyrerne er et filter, der består af fint forgrenede blodkar (blodkarnøgler). De renser blodet for affaldsstoffer, der sammen med salt og væske udskilles som urin. Nyrerne justerer desuden blodtrykket.

Et for højt blodsukker og et for højt blodtryk kan over tid føre til diabetisk nyresygdom. Blodkarnøglerne ødelægges og erstattes af arvæv og gør, at nyrerne fungerer dårligere og dårligere. Også rygning øger risikoen for diabetisk nyresygdom.

Bortset fra dette ved man endnu ikke, hvorfor nogle personer med diabetes udvikler diabetisk nyresygdom, mens andre ikke gør. Man ved dog, at arvelighed også er en faktor.

Årlig kontrol af nyrerne
Det er meget vigtigt, at du får kontrolleret din nyrefunktion hvert år, det gøres ved at du afleverer en urinprøve. Det er vigtigt, at du får målt dit blodtryk regelmæssigt.

Behandling af selv et let forhøjet blodtryk kan nemlig forhindre eller forsinke udviklingen af diabetisk nyresygdom.

Forebyggelse
God blodsukkerregulering, regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling eller forværring af diabetisk nyresygdom.

Hvis du har for højt blodtryk, kan du forebygge følgesygdomme i nyrerne ved at anvende bestemte former for nyrebeskyttende medicin.

Rygning øger risikoen for diabetisk nyresygdom væsentligt. Det er derfor en vigtig forebyggende indsats at holde op med at ryge.

For meget salt i maden kan øge blodtrykket, derfor anbefales det at begrænse indtaget af salt. 

Mange mennesker med diabetes udvikler over tid skader i nethinden pga. sygdom- men. Det er derfor vigtigt, at du jævnligt får dine øjne kontrolleret.

Det er også vigtigt, at du altid kontakter din behandler, hvis dit syn ændrer sig. Opdages forandringerne i tide, kan de nemlig behandles.

Hold godt øje
Når det gælder forebyggende behandling af følgesygdomme på dine øjne, handler det først og fremmest om, at dit blodtryk og dine blodsukkerværdier ligger lavt. Er blodsukkeret for højt, kan der komme forbigående ændringer af synet.

Det er derfor en god idé, at du selv løbende afprøver dit syn. Det kan du f.eks. gøre, hvis du dagligt kommer forbi et bestemt skilt eller kigger ud gennem vinduet på huse og lygtepæle.

Prøv skiftevis at lukke højre og venstre øje og læg mærke til, om det, du ser, ændrer sig eller bliver utydeligt.

Vigtigt at du straks kontakter din behandler hvis:
• Du oplever bevægelige pletter for øjnene
• Dit syn pludselig bliver sløret og uklart (årsagen kan være en større blødning, der kræver undersøgelse snarest muligt)
• Du oplever skygger eller fornemmelsen af et gardin (fornemmelsen kan skyldes store blødninger i nethinden eller nethindeløsning)

Diabetisk øjensygdom
Ved diabetisk øjensygdom sker der forsnævringer i øjets små blodkar, som kan give nedsat blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Dette kan føre til nedsat syn og i værste fald blindhed.

For højt blodsukker og dine øjne
Hvis du har højt blodsukker og højt blodtryk, kan det give ændringer i dine øjne.
Der kan opstå væskeansamlinger i nethinden, og blodkarrene kan blive skrøbelige og briste. Ved at sænke dit blodsukker og blodtrykket kan du forebygge tab af synet.

Bruger du briller, kan forhøjet blodsukker også medføre, at styrken i glassene pludselig i løbet af timer og få dage ikke passer. Disse synsforstyrrelser forsvinder igen, når blodsukkeret bliver normalt. Det er derfor bedst at vente med nye briller, indtil din diabetes har været velreguleret i mindst en måned.

Du bør gå til øjenkontrol hvert 2. år. Hyppigere ved tegn på følgesygdom
• Ved øjenundersøgelsen kan synstruende forandringer, opdages inden du selv mærker dem

Pletter og små blødninger
Alle mennesker kan have bevægelige pletter for øjnene. De skyldes uklarheder i øjets linse eller glaslegeme.

Pletterne ses som myg, fluer eller figurer, der pludselig kommer ind i synsfeltet. Disse pletter er ikke i sig selv farlige, men de kan dække over tegn på små blødninger.

Derfor er det vigtigt, at du kontakter din behandler, hvis du oplever sådanne synsforandringer.

Diabetes medfører desuden en lidt større risiko for øjenbetændelse og hornhindebetændelse. Hvis øjet bliver rødt, og der kommer smerter i øjet, skal du straks kontakte din behandler.

Har du type 2-diabetes og et dårligt reguleret blodsukker, har du en øget risiko for huller i tænderne (caries) og for tandkødsbetændelse (paradentose).

Tandbørstning er det vigtigste for en god mundhygiejne. Man bør børste tænder med fluorholdig tandpasta to gange dagligt og også dagligt bruge tandtråd eller mellemrumsbørste.

Tandbørstning er ikke altid nok til at rense helt inde mellem dine tænder.

Tal derfor med tandklinikken om brug af tandtråd. Gå til tandundersøgelse mindst én gang om året og vær opmærksom på god tandhygiejne.

• Regelmæssige undersøgelser på tandklinikken er meget vigtige
• Det er nødvendigt at få lavet tandrensning, så tandsten og bakterier i tandkødslommerne bliver fjernet
• Symptomerne ved tandkødsbetændelse er blødning og ømhed ved både tand- børstning, og når man spiser
• Paradentose giver først symptomer, når tilstanden er meget langt fremskreden. det sker i form af løse tænder
• Blødning kan være et forvarsel om, at der er paradentose i optræk, og man bør derfor gå til tandlæge / tandklinikken