Hvad skyldes diabetes? Bugspytkirtlen producerer insulin, som er et hormon. Insulin hjælper med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor det omsættes til energi. Når man har type 2-diabetes er kroppen ikke så god til at udnytte den insulin man producerer. Det betyder, at sukkerstofferne ikke kommer ind i cellerne, men i stedet bliver ude i blodbanen, hvor det blandt andet giver forhøjet blodsukker.
Hvem skal undersøges? Det er en god ide at blive undersøgt for diabetes, hvis du har symptomer som: træthed, vægttab, tørst, kvalme, hyppige vandladninger, hyppige infektioner, føleforstyrrelser og synsforstyrrelser. Det er også en god ide at blive undersøgt hvis du er overvægtig, har haft graviditetsdiabetes eller dine nære familiemedlemmer har diabetes,
Hvordan stilles diagnosen? Du får taget en blodprøve hvor dit langtidsblodsukker bliver målt.
Hvilken følgesygdomme er de hyppigste ved diabetes type-2? Hvis dit blodsukker er for højt i en længere periode, kan dine nerver og blodkar tage skade. Dette kan resultere i synsproblemer, skader på nyrerne, nedsat følesans og dårlig blodcirkulation med øget risiko for blodpropper i hjerne og hjerte.
Hvad kan du selv gøre? Rygning øger risikoen for følgesygdomme. Fysisk aktivitet og fornuftig kost samt vægttab ved overvægt er en vigtig del af behandlingen, og kan overflødiggøre medicinsk behandling. Fysisk aktivitet har stor effekt på reguleringen af blodsukkeret og bidrager til at beskytte mod komplikationer.
Hvad er den medicinske behandling? De fleste der har type-2 diabetes får medicin. Oftest vil du få medicin, der sænker dit blodsukker, dit blodtryk og dit kolesteroltal.
Diabetes status: Det er meget individuelt, hvor ofte din diabetes skal kontrolleres, men mindst 1 gang om året.
Blodprøve, urinprøve og blodtryk skal kontrolleres hvert år.
Herudover tilbydes en fodundersøgelse årligt samt øjenundersøgelse ca. hvert 2. år. Kontrollerne kan forhindre din diabetes i at blive forværret, og kan være med til at undgå eller udskyde komplikationer.